Videnstransfer og akademikermodning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Viden i Udvikling > Resultater > Videnstransfer og akad...

Videnstransfer og akademikermodning

Viden i Udviklings spor 2 har haft fokus på udvikling af nye og værdiskabende samarbejder mellem Region Hovedstadens MMV og kandidatstuderende fra KU og DTU.

I nedenstående opsummeres evalueringsrapportens væsentligste resultater og konklusioner for sporet.

Hvordan rekrutteres virksomheder?

I forbindelse med Viden i Udvikling er der blevet testet to forskellige tilgange til rekruttering af virksomheder: den opsøgende tilgang og den netværksorienterede tilgang.

Den opsøgende tilgang nåede ikke forventede mål om længere samarbejder

DTU gennemførte 329 virksomhedsbesøg blandt MMV med henblik på at øge antallet af studerende, der har et længerevarende samarbejde med en virksomhed i form af fx projektsamarbejde. Den opsøgende tilgang havde ikke den forventede effekt, og tilgangen viste sig at være ressourcekrævende i form af tid og medarbejderressourcer. Virksomhederne var primært DTU-alumner. 

Evalueringen peger på flere grunde til, at den opsøgende tilgang ikke nåede de forventede resultater:

  • Løsning af konkrete opgaver er ikke det primære fokus hos virksomhederne, når de samarbejder med universiteterne
  • De studerende undgår ofte virksomhedssamarbejder, hvor den stillede opgave/projektsamarbejde ikke har nok faglig tyngde
  • Strukturelle hindringer. Samarbejdet skal helst passe ind i den studerendes studieforløb

Virksomhedsbesøgene har dog givet DTU indsigt i MMV og deres behov, og på DTU arbejdes videre med at skabe en effektiv model for at styrke samarbejdet.

Den netværksorienterede tilgang skaber lyst til samarbejde

Den netværksorienterede tilgang skulle få virksomheder til at deltage i kortere konkrete aktiviteter, som fx virksomhedsdag. Kontakten til virksomhederne foregik primært gennem KU-Alumni Relations & Outreach netværk og gennem virksomhedsnetværk. Godt 1/3 af virksomhederne deltog i flere end én aktivitet, og selvom tilgangen også var ressourcekrævende, viste den sig effektiv ift. at skabe et godt samarbejde.

Evalueringen viser, at alumner er en effektiv indgangsvej til virksomhedssamarbejde, da de har et forhold til universiteterne og et ønske om at give noget tilbage. Ulempen er dog, at man, modsat den opsøgende tilgang, kun har kontakt til virksomheder, der allerede har akademikere ansat.

Hvorfor deltager virksomhederne?

Universiteterne har igennem mange år rekrutteret virksomheder til samarbejde med studerende ud fra den forudsætning, at virksomhederne har brug for at få løst en konkret opgave, og at studerende kan skabe konkret værdi i virksomhederne.

Ifølge evalueringen deltager virksomhederne dog primært af andre årsager:

Virksomheder vil give tilbage til universitet og hjælpe de studerende – Der er flere grunde til at virksomhedsrepræsentanterne vil give tilbage. De engagerer sig primært af to årsager:

  1. De føler et personligt ansvar for at hjælpe de studerende, da de ikke oplevede at der var nok karriereaktiviteter under deres egen uddannelse.
  2. De mener, at det er erhvervslivets opgave at bidrage til, at de studerende bliver arbejdsmarkedsparate, da universiteterne ikke løfter opgaven godt nok.

Branding og rekruttering af de dygtigste studerende – Virksomhederne har mulighed for at brande sig selv og rekruttere de dygtigste studerende. Især MMV har det ofte svært i kampen om de dygtigste studerende, da de er oppe mod de store private virksomheder. Ved at deltage i karriereaktiviteter får de indblik i de studerendes kompetencer, og de studerende får øjnene op for, hvad virksomhederne kan tilbyde dem.

Generel kontakt til universitetet – Samarbejde og tæt kobling til universitet og faglige miljøer giver muligheder, som virksomhederne kan drage nytte af senere.

Vidensudveksling og værdiskabelse – Virksomhederne får ofte ikke det store konkrete udbytte fx produktløsninger ud af samarbejdet, men et indblik i de forskellige uddannelsesretninger og i de enkelte studerendes kompetencer og viden. De længerevarende indsatser kan dog øge værdiskabelsen og vidensdelingen og udvikle sig til større udviklings- eller forskningssamarbejder.

Samarbejdet med virksomheden

Evalueringen peger på, at der er en række faktorer, som universiteterne skal have i mente, når de vil indlede et virksomhedssamarbejde:

  • Universiteterne skal tage kontakten – Virksomhederne forventer, at universitet tager kontakt til dem og driver samarbejdet.
  • Kontinuerlig kontakt med virksomhederne essentiel – Ressourcer i virksomhederne skal prioriteres, og holder universitetet ikke løbende kontakt risikerer samarbejdet at løbe ud i sandet.
  • Bredt udbud af karriereaktiviteter – Virksomhederne er nødt til at prioritere den tid, som de bruger på universitetssamarbejde. Et bredt udbud af karriereaktiviteter giver virksomhederne mulighed for at vælge, hvilken aktivitet, der bedst imødekommer deres behov.
  • Fleksibilitet – Samarbejde kræver fleksibilitet og tålmodighed fra universitetets side. Virksomheder, især de mindre, har ofte ikke så mange ressourcer og er afhængige af, at aktiviteten kan tilpasses, så det bedst passer dem.
  • Forventningsafstemning med virksomhederne er nødvendig – Ved at forventningsafstemme skabes der klare rammer for samarbejdet.