Metode- og kapacitetsopbygning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Viden i Udvikling > Resultater > Metode- og kapacitetso...

Metode- og kapacitetsopbygning

Et væsentligt forandringsmål for Viden i Udvikling var at skabe forandrende viden til universiteternes fremtidige karriereindsats og samarbejde med særligt mindre og mellemstore virksomheder. Projektets spor 3 har haft fokus på den tværgående videndeling og løbende evaluering og vidensudvikling.

Her opsummeres slutevalueringens væsentligste resultater og konklusioner for spor 3.

Operationalisering af 'karrierebevidsthed' gør det muligt at måle kompetencetilegenelse

For at kunne måle karriereaktiviteternes forandrende effekt over for studerende, har Viden i Udviklet to redskaber til henholdsvis aktivitetsevaluering og måling af effekten af karriereaktiviteterne.

Den såkaldte DOTS-model har har dannet metodisk udgangspunkt for projektgruppens arbejde. Begrebet karrierebevidsthed er blevet operationaliseret, hvilket har gjort det muligt at sætte kompetencemål for enkeltaktiviteter, og derfor også måle såvel effekt af aktiviteter som studerendes karrierebevidsthed (Karriereindeks).

Læs mere om begrebet karrierebevidsthed

På KU-SCIENCE har man især arbejdet aktivt med modellen og brugt den både på et operationelt og strategisk niveau. Følgende opsummerer SCIENCE’ og projektledelsens erfaringer og vurdering af metodens potentialer:

1. Effektiv og målrettet udvikling af nye karriereaktiviteter

Det metodiske udgangspunkt har haft såvel effektiviserings- og kvalitetssikrende gevinster i udvikling og tilrettelæggelse af sektionens arbejde. Aktivitetsporteføljen er blevet analyseret, tilpasset og målrettet i forlængelse af DOTS-modellen, så aktiviteterne imødekommer behovet hos de studerende. Modellen har også hjulpet til at prioritere de enkelte aktiviteter, og til at sikre, at der er tilbud, der kan styrke forskellige aspekter af de studerendes karrierebevidsthed/kompetencemål.

2. Styrket kommunikation

DOTS-modellen giver også gevinster i kommunikationen af karriereaktiviteterne til de studerende. DOTS-modellens kompetencekategorier er blevet oversat til karakteriserende mærkater for aktiviteterne, der mere intuitivt appellerer til de studerende og giver dem mulighed for mere aktivt at vælge, hvordan de vil udvikle deres kompetencer. Se oversættelserne af kompetencekategorierne.

3. Aktivitets- og effektevaluering

I Viden i Udvikling har DOTS-modellen været brugt som udgangspunkt for såvel løbende aktivitetsevalueringer og afsluttende effektevaluering, hvilket har sikret sammenhæng mellem udvikling og evaluering af aktiviteter. Modellen har fungeret som metodisk grundlag for to måleinstrumenter, der begge er baseret på spørgeskemaer: Aktivitetsevaluering og Karrieremålingen (Karriereindekset) af karrierebevidsthed.

Læs mere om de to måleinstrumenter

4. Fælles organisatorisk udgangspunkt

Metoden har potentiale for et fælles overordnet strategisk arbejde med karrierebevidsthed i organisationen. Modellen skaber en metodisk ramme, som man kan analysere og ledelsesmæssigt prioritere strategiske indsatser indenfor, og er relativt intuitiv og enkel at forstå. Den er let at kommunikere og kan fungere som et fælles sprog i organisationen og skaber et defineret grundlag for arbejdet med studie- og karrierekompetencer på tværs.

Generelle læringspunkter ved facilitering af karriereaktiviteter

Gennem arbejdet med de forskellige karriereaktiviteter er karrierepraktikerne stødt på nogle generelle læringspunkter i forhold til facilitering og planlægning af karriereaktiviteter:

  • Timing af karriereaktiviteter – Karriereaktiviteterne skal planlægges, så de passer ind i de studerendes studieforløb og imødekommer konkrete behov. Optimal timing øger sandsynligheden for flere deltagere og mere motiverede studerende.
  • Et bredt udbud af aktiviteter – Et bredt udbud sikrer en aktivitetsportefølje, hvor aktiviteter hurtigt kan stables på benene, og hvor der er mulighed for at inddrage forskellige typer af studerende på forskellige tidspunkter i deres studieforløb.
  • Facilitering er nødvendigt - Karrierepraktikeren har en central rolle i styrkelsen af studerendes karrierebevidsthed. De har indgående kendskab til planlægning af karriereindsatsen, og er væsentlige samarbejdspartnere for undervisere, når der fx skal rekrutteres virksomheder til undervisningen.